Um Eystrasaltsrß­i­

Council of the Baltic Sea States - Map

Eystrasaltsrß­i­ var stofna­ ßri­ 1992 me­ a­ild 10 rÝkja, Danmerkur, Noregs, SvÝ■jˇ­ar, Finnlands, Eistlands, Lettlands, Lithßens, R˙sslands, Ůřskalands og Pˇllands, auk Evrˇpusambandsins. ═sland bŠttist Ý hˇpinn ßri­ 1995 og eru a­ildarrÝkin n˙ 11 auk ESB. RÝki, sem eiga ßheyrnarfulltr˙a hjß Eystrasaltsrß­inu, eru Frakkland, ═talÝa, Holland, SlˇvakÝa, ┌kraÝna, Bretland og BandarÝkin.

═sland mun Ý fyrsta sinn gegna formennsku Ý Eystrasaltsrß­inu frß 1. j˙lÝ 2005 til 30. j˙nÝ 2006. Sem formennskurÝki Ý Eystrasaltsrß­inu 2005-2006 mun ═sland leggja ßherslu ß samvinnu ß svi­i orku- og umhverfismßla og stu­la a­ samvinnu vi­ ÷nnur svŠ­isbundin samt÷k, svo sem NorrŠnu rß­herranefndina, Barentshafsrß­i­ og Nor­urskautsrß­i­. Einnig ver­ur l÷g­ ßhersla ß a­ efla starf efnahagssamvinnunefndarinnar og nefnd um mßlefni barna ver­ur veitt sÚrst÷k athygli. ═sland hefur ennfremur ßhuga ß a­ efla samvinnu ■ingmanna ß svŠ­inu og ß aukinni samvinnu vi­ ┌kraÝnu.

Samhli­a formennsku Ý Eystrasaltsrß­inu mun ═sland gegna formennsku nŠsta ßri­ Ý ■remur mikilvŠgum nefndum rß­sins, efnahagssamvinnunefnd, orkumßlanefnd og Ý nefnd hßttsettra embŠttismanna.

Skrifstofa Eystrasaltsrß­sins er Ý Stokkhˇlmi og ■ar starfa 14 manns.



Eystrasaltsrß­i­, uppruni ■ess og starfsemi

1. Stofnun Eystrasaltsrß­sins og hlutverk

2. A­ild ═slands a­ Eystrasaltsrß­inu

3. Uppbygging Eystrasaltsrß­sins og fastir vinnuhˇpar

a. Nefnd hßttsettra embŠttismanna (CSO)
     b. Vinnuhˇpur um mannrÚttindi og uppbyggingu lř­rŠ­islegra stofnana (WGDI)
     c. Vinnuhˇpur um efnahagssamvinnu (WGEC)
     d. Vinnuhˇpur um geislavarnir og kjarnorkueftirlit (WGNRS)

4. Anna­ starf innan vÚbanda Eystrasaltsrß­sins

1. Stofnun Eystrasaltsrß­sins og hlutverk

Eftir lok kalda strÝ­sins v÷knu­u rÝkin vi­ Eystrasalt til nřrrar vitundar um sameiginlega arfleif­ ß svi­i stjˇrnmßla, vi­skipta, mennta og menningar. S˙ vitund skerptist enn me­ sjßlfstŠ­i EystrasaltsrÝkjanna ■riggja, Eistlands, Lettlands og Lithßens Ý upphafi sÝ­asta ßratugar.

Eystrasalti­ tengdi ■essi rÝki saman og stu­la­i um aldir a­ margvÝslegum samskiptum ■eirra. ┴ tÝmum Kalmarsambandsins lutu ■au a­ hluta til s÷mu stjˇrn e­a ■rˇu­u um aldir me­ sÚr vi­skipti innan sambands Hansaborga.

┴ ■essum s÷gulega grunni, og Ý ljˇsi ■eirrar sta­reyndar a­ hrun komm˙nismans Ý Evrˇpu fˇl Ý sÚr margvÝslega uppstokkun ß svi­i stjˇrnmßla og vi­skipta Ý ßlfunni, bu­u utanrÝkisrß­herrar Danmerkur og Ůřskalands starfsbrŠ­rum sÝnum Ý rÝkjum er liggja a­ Eystrasalti, ■.e. Ý Eistlandi, Lettlandi, Lithßen, Finnlandi, SvÝ■jˇ­, R˙sslandi og Pˇllandi, a­ Noregi og framkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins vi­bŠttum, til fundar Ý Kaupmannah÷fn 5.-6. mars 1992. ┴ ■essum fundi var Eystrasaltsrß­i­ stofna­. Fyrirmynd a­ skipulagi og starfsemi rß­sins var a­ verulegu leyti sˇtt til hef­bundins samstarfs Nor­urlandanna. Stofnskrß Sameinu­u ■jˇ­anna, Helsinkisßttmßlinn, ParÝsarsßttmßlinn og sam■ykktir Íryggis- og samvinnustofnunar Evrˇpu voru l÷g­ til grundvallar.

Stofnskrß Eystrasaltsrß­sins endurspeglar ■a­ meginhlutverk rß­sins a­ stu­la a­ stjˇrnmßlalegum og efnahagslegum st÷­ugleika Ý nor­austurhluta Evrˇpu. ═ ■vÝ felst a­ leitast er vi­ a­ treysta mannrÚttindi og a­sto­ vi­ ■rˇun og uppbyggingu lř­rŠ­is og rÚttarrÝkis Ý ■eim a­ildarrÝkjum er ß­ur bjuggu vi­ komm˙nisma og a­ efla samkennd me­ nřfrjßlsum Ýb˙um ■essara rÝkja. Markmi­ samstarfs ß svi­i efnahags- og vi­skiptamßla er a­ bŠta vi­skiptaumhverfi til eflingar fjßlsum vi­skiptum. Me­ ■vÝ nŠst aukinn hagv÷xtur og bŠtt efnahagsleg velfer­ Ýb˙anna.


2. A­ild ═slands a­ Eystrasaltsrß­inu

┴ grundvelli s÷gulegra tengsla og nřrra ßherslna Nor­urlanda um grannsvŠ­asamstarf l÷g­u Ýslensk stjˇrnv÷ld ßherslu ß a­ild ═slands a­ Eystrasaltsrß­inu ß ßrunum 1994-1995. ═sland var eitt stofnrÝkja Barentsrß­sins ßri­ 1993 og hefur teki­ fullan ■ßtt Ý samstarfi rÝkja um mßlefni nor­urslˇ­a. Kaflaskil ur­u Ý ■vÝ samstarfi me­ stofnun Nor­urskautsrß­sins Ý september 1996.

═sland fÚkk a­ild a­ Eystrasaltsrß­inu ß utanrÝkisrß­herrafundi ■ess Ý maÝ 1995. Me­ a­ildinni vildu Ýslensk stjˇrnv÷ld leggja sitt af m÷rkum til a­ stu­la a­ stjˇrnmßlalegum og efnahagslegum st÷­ugleika Ý Evrˇpu og efla samskipti vi­ Eistland, Lettland, Lithßen, Pˇlland og R˙ssland. ═ ■vÝ sambandi er vert a­ minnast s÷gulegra tengsla ═slands og EystrasaltsrÝkjanna ■riggja er hlutu sjßlfstŠ­i ßri­ 1918, sama ßr og ═sland. Einnig var ßhugi ß ■vÝ af ═slands hßlfu a­ fylgja eftir sˇknarfŠrum Ý ˙tflutningsvi­skiptum en vi­skipti ═slands vi­ EystrasaltsrÝki hafa aukist verulega ß sk÷mmum tÝma.

═sland hefur me­ řmsum hŠtti tengst EystrasaltssvŠ­inu Ý gegnum aldirnar. Til dŠmis sem hluti af Kalmarsambandinu og verslunarsvŠ­i Hansaborganna, en Hafnarfj÷r­ur var um langan aldur verslunarst÷­ Hamborgar og LřbÝku (LŘbeck). Um Eystrasalti­ liggja einnig verslunar- og siglingalei­ir ═slendinga, me­ g÷mlum og nřjum m÷rku­um fyrir Ýslenskar afur­ir.

Al■jˇ­askrifstofa utanrÝkisrß­uneytisins annast almenna ■ßttt÷ku ═slands Ý Eystrasaltsrß­inu.


3. Uppbygging Eystrasaltsrß­sins og fastir vinnuhˇpar

 

Rß­herranefnd Eystrasaltsrß­sins er skipu­ utanrÝkisrß­herrum a­ildarrÝkjanna og kemur h˙n saman til fundar einu sinni ß ßri Ý vi­komandi formennskurÝki. Rß­herranefndin er meginvettvangur fyrir pˇlitÝska stefnumˇtun rß­sins og hefur einnig stu­la­ a­ aukinni samvinnu svŠ­isbundinna samtaka, ■ingmanna og sveitarstjˇrna. UtanrÝkisrß­herra ■ess rÝkis sem gegnir formennsku ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ samhŠfa st÷rf rß­sins og nřtur til ■ess a­sto­ar frß Nefnd hßttsettra embŠttismanna (CSO).

Eystrasaltsrß­i­ er einnig vettvangur fyrir samvinnu fagrß­herra sem funda um mßl sem heyra undir ■eirra verksvi­ og mß sem dŠmi nefna a­ Valger­ur Sverrisdˇttir, i­na­ar- og vi­skiptarß­herra, hefur bo­i­ til fundar orkumßlarß­herra a­ildarrÝkja Eystrasaltsrß­sins ß ═slandi Ý oktˇber n.k. Rß­herrafundir hafa veri­ haldnir um landb˙na­armßl, mßlefni barna, menningarmßl, efnahagsmßl, umhverfismßl, fjßrfestingar, heilbrig­ismßl, upplřsingasamfÚlagi­, fÚlagsmßl, samg÷ngumßl o.fl.

Frß ■vÝ ßri­ 1996 hafa veri­ haldnir lei­togafundir a­ildarrÝkjanna anna­ hvert ßr og hefur ■a­ gefi­ Eystrasaltsrß­inu nřja vÝdd. NŠsti lei­togafundur ver­ur haldinn ß ═slandi Ý j˙nÝ 2006.

Nefnd hßttsettra embŠttismanna, e­a „Committee of Senior Officials“ (CSO), hefur ■a­ hlutverk a­ samrŠma starfsemi rß­sins, einkum starf vinnuhˇpa, og kemur h˙n a­ jafna­i saman einu sinni Ý mßnu­i yfir vetrarmßnu­ina. Ennfremur er hlutverk hennar a­ annast samskipti Eystrasaltsrß­sins og annarra svŠ­isbundinna stofnana og samtaka ß EystrasaltssvŠ­inu, sem og vi­ a­rar al■jˇ­astofnanir. Eystrasaltsrß­i­ hefur nßin samskipti vi­ Evrˇpusambandi­, Evrˇpurß­i­, Íryggis-og samvinnustofnun Evrˇpu, Nor­urlandarß­, Barentshafsrß­i­ og Nor­urskautsrß­i­. Einnig er hlutverk stjˇrnarnefndar a­ fylgjast me­ ßstandi og ■rˇun einstakra mßlefna Ý a­ildarrÝkjum rß­sins.


ŮrÝr fastir vinnuhˇpar starfa innan Eystrasaltsrß­sins og gefa ■eir Nefnd hßttsettra embŠttismanna reglulega yfirlit um starfsemi sÝna. Vinnuhˇparnir fjalla um mannrÚttindi og uppbyggingu lř­rŠ­islegra stofnana, efnahagssamvinnu, kjarnorkueftirlit og geislavarnir. A­ auki eru starfandi řmsar undirnefndir og sÚrfrŠ­ingahˇpar er fjalla um margvÝsleg mßlefni.



a. Vinnuhˇpur um mannrÚttindi og uppbyggingu lř­rŠ­islegra stofnana


Eitt af meginvi­fangsefnum Eystrasaltsrß­sins allt frß stofnun ■ess hefur veri­ a­ leggja grunn a­ vettvangi ■ar sem unni­ er a­ verkefnum sem stu­la a­ lř­rŠ­is■rˇun ß svŠ­inu. ═ samvinnu vi­ nefnd hßttsettra embŠttismanna hefur vinnuhˇpurinn sett fram till÷gur um hvernig festa megi lř­rŠ­isleg gildi Ý sessi og stu­la a­ ■rˇun lř­rŠ­islegra stofnana.

A­ildarrÝki Eystrasaltsrß­sins, sem um langan aldur voru ofurseld komm˙nisma, hafa af augljˇsum ßstŠ­um takmarka­a reynslu af fyrirkomulagi n˙tÝma rÚttarrÝkis sem grundvallast ß almennum mannrÚttindum, ■ingrŠ­i og ˇhß­um dˇmstˇlum. Meginvi­fangsefni vinnuhˇpsins er a­ stu­la a­ eflingu lř­rŠ­islegra stjˇrnarhßtta Ý nřfrjßlsum a­ildarrÝkjum og hefur Ý ■vÝ skyni me­al annars beitt sÚr fyrir rß­stefnum og ˙tvegun frŠ­sluefnis.

Verulegur ßrangur hefur nß­st ß svi­i samrŠmdrar lagasetningar sem endurspeglast me­al annars Ý a­ild einstakra rÝkja a­ al■jˇ­legum skuldbindingum Íryggis- og samvinnustofnunar Evrˇpu og Evrˇpurß­sins. Einnig hafa mannrÚttindamßl veri­ mj÷g til umfj÷llunar Ý vinnuhˇpnum og mˇta­ar hafa veri­ till÷gur til ˙rbˇta.


b. Vinnuhˇpur um efnahagssamvinnu

Grundvallarmarkmi­i­ me­ starfi vinnuhˇps um efnahagssamvinnu er a­ efla og bŠta vi­skiptaumhverfi Ý a­ildarrÝkjum Eystrasaltsrß­sins, Ý samrŠmi vi­ yfirlřsingar utanrÝkisrß­herra- og lei­togafunda rß­sins. Ůar ber hŠst ■a­ verkefni a­ laga efnahagskerfi EystrasaltsrÝkjanna ■riggja, Pˇllands og R˙sslands a­ ■vÝ efnahagsmynstri sem n˙tÝmavi­skipti byggjast ß.

MargvÝslegir m÷guleikar ß svi­i vi­skipta hafa ■rˇast ß EystrasaltssvŠ­inu ß sk÷mmum tÝma. Efnahagslegur uppgangur ß svŠ­inu hefur veri­ mikill. Efnahagslegur uppgangur Ý Pˇllandi er sÚrstaklega athyglisver­ur. Almennt er vi­urkennt a­ forsenda bŠttra lÝfskjara Ý EystrasaltsrÝkjunum ■remur, Pˇllandi og R˙sslandi felist ekki sÝst Ý auknum millirÝkjavi­skiptum og aukinni innanlandsframlei­slu og ver­mŠtask÷pun.


Vitaskuld breytti innganga Pˇllands og EystrasaltsrÝkjanna ■riggja e­li starfsins sem fram fer Ý vinnuhˇpnum Ý grundvallaratri­um. Evrˇpusambandi­ tekur ß m÷rgum ■eim mßlum sem hafa veri­ ß dagskrß hˇpsins undanfarin ßr, a­ minnsta kosti Ý hinu vÝ­ara samhengi. N˙, ß formennskutÝma ═slands, er leitast vi­ a­ greina hvar starfsemi vinnuhˇpsins nřtist best Ý hinu nřja umhverfi. Vinnuhˇpurinn hefur nßi­ samstarf vi­ ÷nnur rÝkjasamt÷k og stofnanir ß svi­i efnahagsmßla, svo sem EFTA, Al■jˇ­abankann, Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn, OECD og Vi­reisnarbanka Evrˇpu og NorrŠnu rß­herranefndina.


Vinnuhˇpurinn hefur beitt sÚr fyrir eflingu samstarfs hagsmunasamtaka ß starfssvŠ­inu, einkum ß milli einstakra verslunarrß­a. Hefur sÚrstakt vi­skiptarß­, „Baltic Business Advisory“, veri­ sett ß laggirnar ß hans vegum me­ a­ild fulltr˙a verslunar- og ˙tflutningsrß­a a­ildarrÝkja Eystrasaltsrß­sins. Markmi­i­ me­ starfi vi­skiptarß­sins er ekki sÝst a­ nřta fengna reynslu og ■ekkingu fyrirtŠkja er stunda vi­skipti ß starfssvŠ­inu. Vi­skiptarß­i­ er einnig vettvangur ■ar sem fyrirtŠki og einstaklingar Ý a­ildarrÝkjunum geta komi­ me­ ßbendingar til stjˇrnvalda um a­ fŠkka vi­skiptahindrunum og bŠta efnahagsumhverfi.

A­ frumkvŠ­i vinnuhˇpsins hefur einnig veri­ unni­ a­ ■vÝ a­ auka samstarf einstakra hÚra­a og borga vi­ Eystrasalt Ý ■vÝ skyni a­ efla innbyr­is vi­skipti og grei­a fyrir gagnkvŠmum fjßrfestingum. Ůar ber hŠst Hafnasamband Eystrasaltsins, „Baltic Ports Organization“, er leggur ßherslu ß samvinnu ß svi­i hafnarmßla og ■rˇun sjˇflutninga.

┴ me­an formennska rß­sins er Ý h÷ndum ═slendinga ver­ur sjˇnum beint a­ rekstrarumhverfi lÝtilla og me­alstˇrra fyrirtŠkja ß EystrasaltssvŠ­inu. Leita­ ver­ur Ý smi­ju Ýslenskra fyrirtŠkja sem m÷rg hafa nß­ gˇ­um ßrangri Ý vi­skiptum Ý EystrasaltsrÝkjunum, einkum Lettlandi. Reynt ver­ur a­ fß ■ß sem eru Ý eldlÝnunni frß degi til dags til a­ breg­a ljˇsi ß hva­ gengur vel og hva­ mß betur fara. ┴fram ver­ur haldi­ a­ greina fjßrfestingarumhverfi­ og leita lei­a til a­ efla erlenda fjßrfestingu ß EystrasaltssvŠ­inu. ═ ■vÝ sambandi ■arf a­ rata einstigi­ milli samvinnu og samkeppni. Ůa­ gefur augalei­ a­ um lei­ og a­ildarrÝkin vinna saman eiga ■au Ý innbyr­is samkeppni um erlenda fjßrfestingu.

 

c. Vinnuhˇpur um geislavarnir og kjarnorkueftirlit

H÷fu­verkefni hˇpsins er a­ fylgjast me­ ÷ryggi Ý kjarnorkuverum ß EystrasaltssvŠ­inu og annast samstarf ß svi­i geislavarna. Eins og dŠmin sanna er eftirliti og vi­haldi kjarnorkuvera Ý EystrasaltsrÝkjunum ■remur, Pˇllandi og R˙sslandi, nokku­ ßbˇtavant. ┴stand og b˙na­ur einstakra kjarnorkuvera Ý ■essum rÝkjum vekur verulegan ugg me­ m÷nnum. Skemmst er a­ minnast aflei­inga Chernobyl-slyssins 26. aprÝl 1986.

═ starfi sÝnu leggur vinnuhˇpurinn ßherslu ß a­ eftirlit me­ kjarnorkuverum og samstarf ß svi­i geislavarna er sameiginlegt hagsmunamßl allra ■jˇ­a vi­ Eystrasalt. Leita­ er lei­a til a­ ■rˇa sameiginleg eftirlitskerfi til a­ fylgjast me­ geislavirkni og tekur vinnuhˇpurinn ■ßtt Ý tilraunum til a­ koma ß al■jˇ­legum samningum um geymslu og flutning geislavirks ˙rgangs frß kjarnorkuverum. Jafnframt er hvatt til ■ess a­ a­ildarrÝki Eystrasaltsrß­sins fullgildi a­ra al■jˇ­asamninga er mßli­ var­a.

Verulegur ßrangur ■ykir hafa nß­st Ý Eistlandi, Lettlandi og Lithßen ß svi­i geislavarna og kjarnorkueftirlits, einkum vegna nßins samstarfs ß ■essu svi­i vi­ grannrÝkin SvÝ■jˇ­ og Finnland, sem af e­lilegum ßstŠ­um hafa lßti­ ■essi mßlefni sig mj÷g var­a. Aftur ß mˇti hefur ßstand einstakra kjarnorkuvera Ý R˙sslandi vaki­ ugg, svo ekki sÚ minnst ß ßstand kjarnorkuofna og geislavirkan ˙rgang frß r˙ssneska hernum og aflˇga skipum og kafbßtum. Vinnuhˇpurinn beitt sÚr fyrir nßnu samstarfi ß ■essu svi­i vi­ Al■jˇ­akjarnorkumßlastofnunina, IAEA.

Vinnuhˇpurinn hefur lagt ßherslu ß a­ samrŠma ney­areftirlit og fyrstu vi­br÷g­ vi­ kjarnorkuslysi og a­ mi­la tŠknilegum upplřsingum og ■rˇa almannavarnastarfsemi ß ■essu svi­i.

═ vinnuhˇpnum sitja fulltr˙ar frß geislav÷rnum og kjarnorkueftirlitsstofnunum a­ildarrÝkjanna. Geislavarnir rÝkisins hafa fylgst me­ starfi vinnuhˇpsins og hefur frekari ■ßtttaka Ý starfi vinnuhˇpsins veri­ til athugunar af hßlfu Ýslenskra stjˇrnvalda.


4. Anna­ starf innan vÚbanda Eystrasaltsrß­sins

┴ vettvangi rß­sins fer einnig fram margvÝslegt anna­ samstarf, til dŠmis ß svi­i orku- og umhverfismßla, samgangna, fjarskipta, heilbrig­ismßla, rÚttarfars, mßlefna barna og ungmenna, upplřsinga- og fer­amßla o.fl.

Lesa mß nßnar um hina řmsu vinnuhˇpa innan Eystrasaltsrß­sins og samstarf Eystrasaltsrß­sins vi­ a­rar al■jˇ­legar og svŠ­isbundnar stofnanir ß vefsÝ­u Eystrasaltsrß­sins: http://www.cbss.st/

FrÚttabla­ Eystrasaltsrß­sins, Baltinfo, kemur ˙t 8 til 10 sinnum ß ßri. Ůa­ er prenta­ Ý u.■.b. 2000 eint÷kum og sent til u.■.b. 900 ßskrifenda Ý a­ildarrÝkjum Eystrasaltsrß­sins. FrÚttabla­inu er oft dreift ß fundum og rß­stefnum og sent rafrŠnt til u.■.b. 400 a­ila.

 Nßlgast mß rafrŠna ˙tgßfu Baltinfo ß slˇ­inni: http://www.cbss.st/baltinfo/